Lidt mere om Betesda for dig som gerne vil flytte ind
På Betesda bliver man typisk bevilget et ophold af sin hjemkommune gennem misbrugscentret.
Kommunen kommer med en afgørelse om, hvor langt dit ophold kan blive. De fleste kommuner starter med at bevilge et kort forløb
på eks. 8 eller 12 uger. Kommunen er ofte villig til at overveje et længere ophold, hvis de kan se, at du er motiveret og arbejder rigtig
godt med dine problematikker.
Der afholdes statusmøde halvvejs i din bevilling, og inden mødet vil der blive udarbejdet en status, som vil blive fremsendt til din
kommune. Dette statusbrev kan bla. indeholde en ansøgning om forlængelse, med fokus på de problematikker som du vil have gavn
af at arbejde med i det videre forløb. Du skal godkende statusbrevet inden afsendelse, så du vil være helt informeret om, hvad der foregår.
Alle medarbejdere på Betesda har et levende og personligt forhold til det at tro på Gud, så du vil opleve,
at vi vil henvise til og bruger redskaber som er relateret til troen og livet med Gud. Har du ikke selv en tro
på Gud, kan du sagtens være på Betesda alligevel. Det er vigtigt for os, at alle bliver respekteret for dem
de er, og for det de står for. Vi har dog altid det, vi kalder et matchmøde inden indskrivning. Det går ud på,
at finde ud af, om du vil passe ind i miljøet og i den gruppe af beboere som allerede er indskrevet på
Betesda.
På Betesda er der et program du skal følge. Vi spiser sammen og foretager os i det hele taget mange ting
sammen. Dermed ikke sagt, at man ikke kan have brug for tid for sig selv, det hele skal bare være i
balance. Du kan ude i siden trykke på ugeplanen, så kan du se den i stor format.
Du vil sammen med din behandler sætte mål for din behandling. Nogle af målene vil være meget overordnede, og vil have brug for at
blive delt op i mere overskuelige bidder, som du så kan arbejde med lidt af gangen. Vi vil sammen med dig konkretisere målene og få
dem skrevet ned. Målene skal blandt andet bruges, til at måle om du er kommet nærmere, de mål du havde.
Vi har nogle forskellige metoder, men dem skal du nok stifte bekendtskab med, når først du er på Betesda.
Du vil opleve, at vi forsøger at skabe et hjem og ikke en institution. Vi ønsker at dit ophold her på Betesda skal være mere end et kursus,
men at du må opleve at den forvandling du oplever her, bliver én du kan tage med dig herfra til et liv uden afhængighed.
Vil du vide mere om behandlingen, kan du trykke HER
Vil du gerne se billeder fra Betesda, kan du trykke HER
Se medarbejderne HER