Har du brug for hjælp?
Det kræver professionel hjælp at komme ud af et stofmisbrug. Det er uanset om dit behandlingsbehov er dagbehandling eller døgnbehandling.
Som du sikker allerede er klar over, kan livet som misbruger være rigtig svært, og uanset hvilke stoffer, du er afhængig af, er der én ting, der er sikkert: Hvis du ikke går i behandling for dit stofmisbrug, bliver det kun værre med tiden.
Vi har mere end 45 års erfaring i behandling af misbrugere, og vi ved, hvor svært det er at slippe ud af afhængighedens kløer. Vi har professionelle behandlere med forskellige uddannelser og vi har en lægekonsulent tilknyttet, så du kan få den rigtige hjælp hele vejen igennem behandlingsprocessen og komme godt ud på den anden side af dit stofmisbrug.
Vi har fokus på dig, og selvom det er din hjemkommune vi har en kontrakt med, er det dig og dit liv, vi bliver medspillere i.
Du har sikkert allerede kontakt til dit lokale misbrugscenter eller anden kommunal instans, og det er derigennem din ansøgning om døgnbehandling skal gå.
Du er velkommen til at tage kontakt til os, eller hvis du har brug for at vide mere, kan du gå videre i menuen til punktet: Lidt mere om Betesda