Ressource bank

Her vil samle forskelligt materiale 

Følelsestrekanten


Skærmbillede 2017-02-21 kl. 08.18.07
balloner

Transaktionsanalyse

Sociale spil, roller og mønstre.

Skærmbillede 2017-04-12 kl. 14.26.54

Transaktionsanalyse er en psykoterapeutisk retning udviklet af Eric Berne i 1950erne og 60erne.

Transaktionsanalyse lægger vægt på at forstå transaktioner (kommunikation) mellem mennesker, fordi det viser hvilken indre tilstand, den enkelte person har. Det er altså samspillet mellem mennesker, der er omdrejningspunktet i transaktionsanalyse.

I det følgende gennemgås transaktionsanalysens vigtigste elementer: De 5 egotilstande, de 4 livspositioner og sociale spil.


De 5 egotilstande

Centralt i transaktionsanalysen er ideen om, at man skifter mellem et begrænset antal egotilstande, som kan forstås som en slags del-personligheder.

Der er 5 primære egotilstande i transaktionsanalysen: Kritisk forælder, omsorgsfuld forælder, tilpasset barn, naturligt barn og voksen. Man skifter hele tiden mellem de 5 egotilstande, afhængig af tanker, følelser, omgivelser osv.

Forældertilstanden:

Når du er i forældertilstanden, er du styret af det, du så dine forældre gøre, da du var barn. Når du er i forældertilstanden, føler du dig ansvarlig for dig selv og andre. Du opfatter dig selv som den ”store” i situationen, at du ved bedst, at andre har brug for dig osv. Derfor giver forældertilstanden en følelse af mereværd. Det er også forældertilstanden, som giver dig moral og samvittighed, dvs. at du ‘ved’, hvad der er rigtigt og forkert.

Forældertilstanden findes i to varianter: Den kritiske forælder (KF) og den omsorgsfulde forælder (OF). KF-tilstanden er kritisk, streng og dømmende. I et klassisk familiemønster spilles denne rolle typisk af faren. OF-tilstanden er omsorgsfuld, hjælpsom og medfølende. I et klassisk familiemønster spilles denne rolle typisk af moren.

Barnetilstanden:

Barnetilstanden findes også i to varianter: Tilpasset barn (TB) og naturligt barn (NB). TB-tilstanden gør dig tilpasset, lydig og hæmmet. I TB-tilstanden føler du dig mindre stærk, kompetent, erfaren osv. Det giver en følelse af mindreværd, at andre er vigtigere, eller har mere ret til noget end dig.

NB-tilstanden gør dig spontan, nysgerrig, kreativ og følelsesfuld. I NB-tilstanden bekymrer du dig ikke om andres meninger eller tanker, fordi du er ét med din umiddelbare lyst og impuls. Uden kontakt til NB-tilstanden, bliver du en tør træmand.

Voksentilstanden:

I denne tilstand er du objektiv, bevidst, kan beregne sandsynligheder og løse problemer. Tilstanden kaldes også for en ”computertilstand,” fordi den forholder sig til fakta.

.

V-tilstanden er den egotilstand, som er mest forankret i her og nu, og den direkte oplevelse af verden. Hvorimod TB og de to forældertilstande har rod i fortidens oplevelser.

.

Når du er voksen, kan du forholde dig kritisk til dine forælder- og barneroller: ”Det kan godt være at far sagde, at man altid skal spise op, men gælder det nu også altid?”

.

I voksentilstanden har du adgang til al din viden og erfaring. Du påtager dig ingen roller, men forholder dig åbent og realistisk til dig selv og andre. Du dømmer ikke andre, men accepterer det som er. Derfor går megen terapi og selvudvikling ud på at styrke voksentilstanden.

Kilde: Holger Spanggaard, Bevidsthed Org.


The Jahiri Window

The Johari Window sounds somewhat esoteric until you learn that it was devised by two men called Joseph and Harry. Despite this quaint naming it is, in fact, a very useful way of understanding something of how our self may be divided into four parts that we and others may or may not see.

The Basic Johari Window

Below is a diagram of the standard Johari Window, showing the four different selves  and how the awareness or otherwise of these aspects of our self by others and by us leads to these four categories. 

Skærmbillede 2017-04-12 kl. 14.11.40

 

 

The Public Self

The Public Self is the part of ourselves that we are happy to share with others and discuss openly. Thus you and I both see and can talk openly about this 'me' and gain a common view of who I am in this element.

the Private Self

There are often parts of our selves that are too private to share with others. We hide these away and refuse to discuss them with other people or even expose them in any way.

Private elements may be embarrassing or shameful in some way. They may also be fearful or seek to avoid being discussed for reasons of vulnerability.

Between the public and private selves, there are partly private, partly public aspects of our selves that we are prepared to share only with trusted others.

The Blind Self

We often assume that the public and private selves are all that we are. However, the views that others have of us may be different from those we have of ourselves. For example a person who considers themself as intelligent may be viewed as an arrogant and socially ignorant by others.

Our blind selves may remain blind because others will not discuss this part of us for a range of reasons. Perhaps they realize that we would be unable to accept what they see. Perhaps they have tried to discuss this and we have been so blind that we assume their views are invalid. They may also withhold this information as it gives them power over us.

The Undiscovered Self

Finally, the fourth self is one which neither us or nor other people see. This undiscovered self may include both good and bad things that may remain forever undiscovered or may one day be discovered, entering the private, blind or maybe even public selves.

Between the Blind and Undiscovered selves are partly hidden selves that only some people see. Psychologists and those who are more empathic, for example, may well see more than the average person.

Four personas

Associated with the Johari Window, we can define four different personas, based on which 'self' is the largest for each individual.

The Open Persona

Someone with an open persona is both very self-aware (with a small blind self) and is quite happy to expose their self to others (a small private self).

Skærmbillede 2017-04-12 kl. 14.11.49

 

The Open person is usually the most 'together' and relaxed of the personas. They are so comfortable with their self they are not ashamed or troubled with the notion of other people seeing them are they really are.

With a small Blind Self, they make less social errors and cause less embarrassment. They are also in a more powerful position in negotiations, where they have less weaknesses to be exploited.

Becoming an Open Persona usually takes people much time and effort, unless they were blessed with a wonderful childhood and grew up well-adjusted from the beginning. It can require courage to accept others' honest views and also to share your deeper self, plumbing the depths of the undiscovered self.

The weaker side of the Open Persona is where they understand and share themself, but do not understand others. They may hence dump embarrassing information from their Private Selves onto others who are not ready to accept it.

The Naive Persona

The Naive person has a large Blind Self that others can see. They thus may make significant social gaffes and not even realize what they have done or how others see them. They hide little about themselves and are typically considered as harmless by others, who either treat them in kind and perhaps patronizing ways (that go unnoticed) or take unkind advantage of their naivety.

Skærmbillede 2017-04-12 kl. 14.11.56

 

The Naive Persona may also be something of a bull in a china shop, for example using aggression without realizing the damage that it does, and can thus be disliked or feared. They may also wear their heart on their sleeves and lack the emotional intelligence to see how others see them.

The Secret Persona

When a person has a large Private Self, they may appear distant and secretive to others. They talk little about themselves and may spend a significant amount of time ensconced in their own private world. In conversations they say little and, as a result, may not pay a great deal of attention to others.

Skærmbillede 2017-04-12 kl. 14.12.15


Having a smaller Blind Self (often because they give little away), the Secret Persona may well be aware of their introverted tendencies, but are seldom troubled about this. Where they are troubled, their introversion is often as a result of personal traumas that have led them to retreat from the world.

The Mysterious Persona

Sometimes people are a mystery to themselves as well as to other people. They act in strange ways and do not notice it. They may be very solitary, yet not introverted.

Skærmbillede 2017-04-12 kl. 14.12.37


As the Mysterious Persona knows relatively little about themselves, they may be of low intelligence, not being able to relate either to themselves or to others. They may alternatively just prefer to live in the moment, taking each day as it comes and not seeking self-awareness. 

Some forms of esoteric self-development seek to rid oneself of concerns about the self in order to achieve a higher state of being. They may deliberately enter states of non-thinking and revel in such intuitive paradoxes as knowing through not knowing.

The Johari Window Test

The Johari Window can be used to facilitate an exercise in self-discovery. One way of doing this is to start with a set of adjectives, from which you choose a limited set which most seem to describe you. You then ask others to choose the same number of adjectives from the same list.

  • Those words which you have chosen and which others have also chosen indicate your Public Self. 
  • Those they choose that surprise you may be aspects of your Blind Self. 
  • Those you choose that surprise them may be aspects of your Private Self. 
  • Words that nobody chose but which oddly attract you could be indicators of the Undiscovered Self.

It can also be helpful to use these words in a coaching session, where a person more expert in psychology can help you understand the significance of these different words.

So what?

Like all good models, the Johari Window is quick and intuitive to understand and can easily be used to create 'aha's. This makes it useful for facilitators, therapists and consultants.

You can help people to push the boundaries to become more open and public (if this serves their interests) by encouraging them to share more and to seek honest feedback from others.

You can also discover their Blind Selves (perhaps by observing them or talking about them with others) and then use this information in negotiations or when you want to persuade them.



AAEAAQAAAAAAAAXXAAAAJDcyZWUwMDc0LWQ1OWYtNDlmZi1iNjRhLTk0NzVjZGYyNmVlYQ




AAEAAQAAAAAAAAJDAAAAJGU2YTdlMGI4LTY1YzctNDc4Mi1iNWZhLTllM2E0ODhhZTNmYw


SMART-mål

En guide til brug af SMART-mål

En måde at skabe klare mål eller kvalificere eksisterende mål på er at anvende SMART-modellen, der er et udbredt og enkelt projektredskab.

 

SMART er et akronym for:

Specifikt

Målbart

Accepteret

Realistisk

Tidsbegrænset

OBS: Lav mål, der har børn og unges faglighed i centrum


SMART-modellen arbejder ud fra, at et mål skal være specifikt, målbart, accepteret, realistisk og tidsafgrænset.

Specifikt 

Målet er formuleret tydeligt, veldefineret og afgrænset, så alle er klar over, hvad der refereres til, og hvad der skal opnås. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål specifikt kan være:

  • Hvad vil vi opnå?
  • Hvorfor vil vi opnå det?
  • Hvem er målgruppen?
  • Hvad forstår vi ved ord som for eksempel "god" eller "fælles sprog"?

Målbart 

Det kan dokumenteres, at målet er nået, og ændringerne er indtrådt. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål målbart kan være:

  • Hvordan kan vi vide, om ændringerne er indtrådt?
  • Hvad har vi, når målet er nået, som vi ikke har i dag?

Accepteret 

Alle, som skal levere resultaterne, bakker op om målet. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål accepteret kan være: 

  • Giver målet mening for alle – politikere og praktikere?
  • Kan alle involverede se deres egen rolle og eget ansvar?

Realistisk 

Målet skal hænge sammen med virkeligheden. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål realistisk kan være: 

  • Tror vi på, at målet kan nås i løbet af den afsatte periode?
  • Har vi ressourcer (økonomi og medarbejdere) til at nå det?
  • Hvad kan understøtte vores mål?
  • Hvad kan modarbejde vores mål?

Tidsafgænset 

Det skal fremgå klart, hvornår målet skal være nået. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål tidsafgrænset kan være: 

  • Har vi fastsat tid for, hvornår vores mål skal være nået?
  • Er det klart for alle involverede, hvornår vi skal nå vores mål?

Kilde: Undervisningsministeriet  EMU Danmarks læringsportal

Stofmisbrugsdatabasen

Hvad er Stofmisbrugsdatabasen? 

Stofmisbrugsdatabasen  er en fælles indberetningsløsning for en række registre SIB og Kvalhep, VBGS og DanRIS.  De enkelte registre er fortsat selvstændige, og der er således alene tale om en administrativt forenklende indberetningsløsning, og ikke en registersammenlægning. De enkelte registre har forud for Stofmisbrugsdatabasen været indsamlet i selvstændige løsninger. 

Siden 1. januar 1996 har landets amter og behandlingsinstitutioner indberettet oplysninger til Sundhedsstyrelsen om klienter ved indskrivning i stofbehandling til Register over stofmisbrugere i behandling (SIB). Fra 1. marts 2012 er ansvaret for registret overgået til Statens Serum Institut (SSI). Såvel behandlings- som indberetningsansvaret på stofområdet overgik i forbindelse med Strukturreformens ikrafttræden fra amterne til de nye kommuner pr. 1. januar 2007 Den måned-lige registrering af brugen af opioider i behandling af stofmisbrugere (i medfør af autorisationslovens § 19) overgik ligeledes til SIB. 

Siden maj 2000 har Center for Rusmiddelforskning (CRF), Aarhus Universitet, arbejdet på at implementere et registrerings- og monitoreringssystem på danske institutioner for døgnbehandling af stofmisbrugere. I juni 2004 besluttede Socialministeriet, at døgnbehandlingsinstitutioner, som modtager klienter med tilskud fra det offentlige, er forpligtet til at lade sig registrere i DanRIS. 

I januar 2008 blev DanRIS udvidet til at omfatte alle ambulante stofmisbrugstilbud i Danmark. I første omgang blev den nye database placeret i Socialstyrelsen med Center for Rusmiddelforskning, som ejer, da Socialstyrelsen samtidigt lancerede det nye register VBGS (Ventetider vedr. Behandlingsgaranti for Stofmisbrugere), som har behandlingsgarantien efter SEL § 101 som om-drejningspunkt. 

I september 2009 blev det besluttet at lave en fælles indberetningsløsning for at samle indberet-ningen til de forskellige CPR-baserede registre om stofmisbrugere. På denne måde skulle de samme oplysninger ikke indberettes flere steder, og der var samtidig lejlighed til at revidere og tilpasse registerindholdet i SIB, VBGS og DanRIS i forbindelse med overgangen til Stofmisbrugsdatabasen.  

I juni 2011 åbnede Stofmisbrugsdatabasen, som for første gang samler alle indberetninger på stofmisbrugsområdet ét sted. Dette er således et resultat af et samarbejde mellem Socialstyrelsen, Center for Rusmiddelforskning og Sundhedsstyrelsen og SSI. Socialstyrelsen er ansvarlig for denne Stofmisbrugsdatabase. I dag foregår al indberetning via  Stofmisbrugsdatabasen, også det nye register Kvalhep, der er gældende pr. 1. januar 2011. 


Registre 

De fire registre som er omfattet af Stofmisbrugsdatabasen er: 

1. SIB (Stofmisbrugere i behandling): Landets kommuner skal indberette oplysninger om klienter ved indskrivning i stofbehandling til register over ’Stofmisbrugere i behandling’ (SIB). Der indberettes, hvilke stoffer der tages, hvordan de indtages, misbrugernes risikoadfærd og alder, geografisk herkomst, socialøkonomiske karakteristika, behandlingstype og omfang. 

2. VBGS (Ventetider vedr. behandlingsgaranti for stofmisbrugere): Dette register har til formål at indsamle oplysninger om ventetider på behandling, frit valg af behandlingssted, behand-lingsform, behandlingsformål, status ved behandlingsophør m.m. 

3. DanRIS (Dansk registrerings- og informationssystem): Formålet med DanRIS-døgn er at im-plementere et registrerings- og informationssystem på danske institutioner for behandling af stofmisbrugere. Formålet med DanRIS-ambulant er at monitorere ydelser. DanRIS-døgn og DanRIS-ambulant er i dag samlet til DanRIS. De oplysninger, der indsamles vedrører primært brugerens psykosociale og fysiske belastningsgrad, som måles via EuropASI. Endvidere rekvi-rerer DanRIS data vedr. hvilke ydelser misbrugeren tilbydes, hvornår disse påbegyndes og af-sluttes. 

4. Kvalhep/Hep C (Kvalitetssikring af den lægelige behandling og den nationale handlingsplan til forebyggelse af hepatitis C): Registret indsamler data for at overvåge indsatsen mod hepatitis C blandt stofmisbrugere. Monitoreringen omfatter en registrering af foranstaltninger vedrørende hepatitis A, B og C samt HIV i form af oplysning og rådgivning, screening samt eventuelt vaccination og henvisning til behandling. Desuden indsamles oplysninger vedr. lægelig udredning, rådgivning og behandlingsplan for borgere i lægelig behandling (substitutionsbehandling). Kvalhep skal ikke udfyldes for alle stofmisbrugere i behandling, men for en begrænset målgruppe, nemlig de borgere, som har fået iværksat substitutionsbehandling og/eller har haft risikoadfærd. Ved risikoadfærd forstås adfærd med risiko for kontakt med vi-rus (HBV, HCV, HIV) ifbm. anvendelse af sprøjter, kanyler, snifferør m.m. 


Anerkendelse


Citater og nøgleord om anerkendelse

Noter af Agner Ebild, 


”Jeg giver dig retten til at have dine erfaringer og oplevelser. Jeg behøver ikke at godtage dem som

rigtige, men jeg er villig til at lade dig have dit synspunkt …… Anerkendelse betyder, at jeg er villig

til at lade dig være ekspert på egen tilværelse.”

(Schibbye 1992)

Hvad er anerkendelse? 

At blive set - som man er - af et andet menneske 

At blive taget alvorligt som menneske 

At blive mødt som værende ligeværdig 

At opleve at være OK, blot som man er 

Peter Storgård,

PsykologCentret Viborg

Britta Nørgaard

Det er min opfattelse, at den grundholdning, som udtrykkes gennem anerkendelse, må

være selve den kerne, som pædagogik er gjort af. I mødet med den anden må der være

en anerkendelse, en respekt og en forståelse til stede.  

  

Anerkendende pædagogik hos Berit Bae 

•Indlevelse

•Fokuseret opmærksomhed

•Lyttende

•Velvillig fortolkning

•Tolerance

•Henter sig ind igen – bevægelse, rollefordeling, lader sig påvirke, lader sig afbryde

•Tjekker brugeren har forstået hvad man snakker om (selvafgrænset)

•Henter sig ind igen.

•Bekræftelse

•Selvrefleksion – man kigger indad, en proces der vare hele livet.

•Definitionsmagt – man må ikke misbruge magten overfor brugerne


Anerkendelse i Honneths socialfilosofi:

•Anerkendelsens tre former:

•emotionel anerkendelse i relationer*, fører til selvtillid

•retlig anerkendelse, fører til selvagtelse

•social anerkendelse, fører til selvværdsættelse

•Tre slags disrespekt/krænkelse:

•Privat krænkelse: kropslige og emotionelle krænkelser

•Retlig krænkelse: nægtelse af rettigheder

•Social krænkelse: nedværdigelse af livsformer

Diverse citater

At anerkende en borger er mere end at ”se” personen, han skal blive ”synlig”. Anerkendelse/synlighed kræver ekspressive kropsudtryk hvorigennem mennesker gensidigt tilkendegiver anerkendelse

Kilder: Kilder: Højlund, Peter og Søren Juul, Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde, Hans Reitzels Forlag 2005

Schou, Carsten og Carsten Pedersen, Samfundet i pædagogisk arbejde, Gyldendal 2007

Nørgaard, Britta, Axel Honneth og en teori om anerkendelse, Social Kritik nr. 16 2005


•”… Grundsynspunktet er allerede udtrykt af Hegel: ”Jegets identitet kan først konstituere sig gennem den gensidige anerkendelse. Anerkendelsesforholdet er mulighedsbetingelse for selv virkeliggørelse, da jeg kun kan se mig selv i en anden, som ser mig…”

(Højlund, Peter og Søren Juul, Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde, Hans Reitzels Forlag 2005)


"Filosoffen Georg Wilhelm Friedrich Hegel beskrev i sit værk ”Åndens fænomenologi” (1807) det

grundlæggende menneskelige paradoks, nemlig at det er gennem andres bekræftelse /

anerkendelse, at vi kan etablere et forhold til os selv og udvikle os differentieret og selvstændigt:

Vi er på godt og ondt dybt afhængige af andre for at kunne udvikle os til autonome individer.

Anerkendelsesbegrebet rammer således et centralt livstema, nemlig forholdet mellem den

nødvendige selvstændighed og afhængigheden af andre. Mennesket må søge at frigøre sig for at

kunne blive et individ med egne holdninger, men har samtidig behov for at opleve at høre til og

være del af et fællesskab.”   (Familiepladskonsulent Birthe Harboe) 


Anerkendelse som ideal hos Højlund og Juul; et etisk grundlag for praktisk socialt arbejde:

•Socialt arbejde bør understøtte menneskelig opblomstring

•Menneskelig opblomstring er en proces, hvor borgeren ud fra sin egen selvforståelse udvikler en identitet, der bygger på selvtillid, selvagtelse og selvværd

•Socialt arbejde understøtter udviklingen af velfungerende samfundsborgere; menneskelig opblomstring er et gode for samfundets institutioner og samfundet som helhed

(Kilder: Højlund, Peter og Søren Juul, Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde, Hans Reitzels Forlag 2005

Schou, Carsten og Carsten Pedersen, Samfundet i pædagogisk arbejde, Gyldendal 2007

Nørgaard, Britta, Axel Honneth og en teori om anerkendelse, Social Kritik nr. 16 2005)



§8a og §12 stk. 3

  • Privatpersoner og selskaber kan indbetale fradragsberettigede gaver iht. ligningslovens §8A, stk. 3 og/eller §12, stk. 3 til Betesda. 
  • Giveren kan således også indgå gavebreve (forpligtelseserklæringer) af mindst 10 års varighed med Betesda. 
  • Giveren skal oplyse sit CPR-nr./CVR-nr. til Betesda for at opnå fradrag. Fradraget indberettes til SKAT af betesda.
  • Den enkelte gave skal overføres til en nærmere angivet bankkonto tilhørende Betesda (7381-6270408727).

Du er altid velkommen til at ringe til os på telefon nr. 9719 6353, så kan vi rådgive dig.

Motion


I gang med fysisk træning

Efter længere tids pause gælder det om at gå langsomt frem og variere træningen, så man undgår overbelastninger. Lyt især til dine sener - kroppens svageste led når kroppen trænes.

Balance/ koordination / teknik

Teknik handler om nervernes evne til at styrke musklerne, så bevægelserne korrigeres og finjusteres. Dette er et utroligt vigtigt element i træningen, da man kan optræne den præcise muskelsammentrækning, der er nødvendig for en given bevægelse.

Efter grundig teknisk træning kan man udføre de trænede bevægelser med større kraft og mindre energiforbrug.

Man kan for eksempel kaste en bold længere, selvom musklerne ikke er stærkere, eller man kan løbe hurtigere og længere, selvom vævet og konditionen ikke er forbedret.

Man kan godt træne sin kondition på en cykel, men det kan ikke direkte overføres til gode løbepræstationer.
Derfor er det vigtigt at træne de bevægelser, man ønsker at lave i sporten, mange gange, både med tungere og lavere vægte og langsommere og hurtigere tempo. Udsagnet "øvelse gør mester" bygger på denne optræning af koordinationen. Man bliver primært god til det, man laver.

Energiforsyning / iltoptagelse

Lungerne sørger for iltoptagelse fra omgivelserne, og ilten bindes til hæmoglobin i blodet. Hjertet pumper blodet og dermed ilten rundt i kroppen, og via de små blodkar (kapillærer) kan ilten læsses af i de muskler, der har behov for det.
Myoglobin sørger for at bringe ilten ind i musklerne, hvor den bruges til forbrænding af kulhydrat, fedt og protein. Forbrændingen sker ved hjælp af enzymer i "små fabrikker" - Mitokondrier.

Når man forbedrer sin iltoptagelse ved hjælp af træning, forbedrer man evnen til at optage og forbruge ilten.
Det sker ved en forbedring af lungernes funktion, øget blod- og hæmoglobin mængde, større hjerte og dermed øget pumpefunktion, flere små blodkar til transport af ilten, mere myoglobin til at binde ilten, flere forbrændingskamre i form af mitokondrier og flere enzymer til at stimulere forbrændingen.

Alt dette er relativt let at træne, da disse faktorer reagerer hurtigt på træning, og jo mere og jo hurtigere man træner, des bedre effekt. Men for at kunne træne hurtigt og tit, kræver det stor styrke af det øvrige bevægelsesapparat (muskler og sener).
Bevægelsesapparatet reagerer langsommere på træning og er derfor den begrænsede faktor for, hvor hurtigt træningen kan øges.

Vævsstyrke / udholdenhed

Ved træning ønsker man at øge styrken eller udholdenheden af det belastede væv. Musklers styrke kan øges relativt hurtigt.
På 5-6 uger kan styrken øges 20/30 pct., men det tager 8-9 måneder at opnå en tilsvarende styrke i de sener, musklen river i.
Senerne er altså det svageste led i en optræning. Og hele kunsten i træningen er at gå så langsomt frem at senerne kan nå at følge med.

Den hyppigste fejl i optræningen er, at man starter eller øger træningen for hurtigt, hvorved konditionen og muskelstyrken øges hurtigt. Herved føler man sig i stand til at øge træningen endnu mere. Og hvis man gør det, har man en risiko for at få den hyppigste overbelastningsskade: en senebetændelse.

Lyt til dine sener

"Lyt til kroppen" er et meget hyppigt og velment råd. Rådet er ikke dårligt, men hvad skal man lytte til og hvordan?

Hvis man lytter til konditionen eller hvor god "form" kroppen signaler er, eller hvor stærk den føler sig, så bliver man snydt. Det er nemlig kun iltoptagelsen og muskelstyrken man hører, og som nævnt ovenfor er dette relativt hurtigt trænbare ting. Så hvis man lytter til muskler og iltoptagelse, føler man sig i stand til at øge træningen i løbet af få uger. Faktisk føler man sig i stand til at øge træningen helt op til 20/30 pct. i løbet af 5-6 uger.

Det kan senerne slet ikke klare. Senerne er det svageste led, og det er senerne, man skal lytte til! Man lytter til senerne ved konstant at være opmærksom på, hvordan senerne føles, om de bliver ømme ved træning, og hvilken træning der forværrer denne ømhed.

Hvis man lytter til kroppen på denne måde, får man et meget bedre indtryk af, hvor hurtigt træningen kan øges.

Kroppen nedbrydes under træning

For at forstå hvordan man kan få skader af træning, må man forstå kroppens reaktion på belastning.

Ved al belastning, herunder træning, svækkes det belastede væv umiddelbart. Men kroppen reagerer så ved at styrke vævet igen. Muskler reagerer hurtigt på træningen og kan tåle en ny belastning hurtigere end senerne. Hvis man træner for hurtigt igen, nedbrydes vævet faktisk af træningen.

Den form for træning gør dig altså svagere, eller måske kun senerne svagere! Ofte ses det, at flittigt trænede sports folk overtræner, så de faktisk bliver i dårligere form, fordi kroppen ikke når at styrke vævet igen. Det er det langsomme senevæv der bestemmer farten!

Tommelfingerregler

1. Ved optræning startes med træningen 3 gange ugentligt med mindst en dags pause mellem hver træning.
2. Varier gerne træningen, for at træne hele kroppen og begrænse skaderisikoen.
3. Træningen kan højst øges 5-10 pct. fra uge til uge.
4. Efter en skade tager det i reglen den dobbelte tid at komme tilbage til samme form/ styrke igen.
5. Undgå længere pauser i træningen.
6. Hvis man starter styrketræning, skal man starte med lave vægte og mange gentagelser, og sikre sig at bevægelserne udføres korrekt.

Ved udholdenhedstræning (løb, cykling o.l.) skal man primært holde tempoet nede, og først, når man langsomt har øget længden til et vist niveau, kan man begynde at øge tempoet.

Ved boldspil skal man i starter primært koncentrere sig om teknikken, og ikke som de fleste gør spille badmintonkamp hele den time, man har lejet banen, og kæmpe om hver bold.

Hav desuden et mål med træningen - for eksempel at deltage i et sportsarrangement. Det kan øge motivationen.

MED ANDRE ORD:

Gå langsomt frem og varier gerne træningen. God træningslyst!

Forfatteren til denne artikel har skrevet bøgerne. "ALT OM LØB" og "LØBE-SKADER FRA A-Z" hvor man kan læse meget mere om optræning og skader. I løbeskadebogen er der også et billed indeks efter senesmerte punkter.

Kilde:  speciallæge i reumatologi, Finn Johannsen 


Merchandise

50 years of miracles

Billedresultat for 50 years teen challengepic-history2

På engelsk. 

Inspirerende beretninger og mange historiske billeder.

The first fifty years of the Teen Challenge story.

Inspiring stories and several photographs.

Book in hard cover


Korset og springkniven

Bog, paperback Korset og springkniven af David Wilkerson

'Korset og Springkniven' er den medrivende historie om forstadspræsten David Wilkerson, der bliver gadepræst blandt kriminelle teenagebander i New Yorks mest belastede kvarterer.

En sen nattetime læser forstadspræsten David Wilkerson en artikel i et magasin om nogle unge kriminelle i USA, som brutalt har overfaldet en invalid dreng. Billedet af drengene - deres hadefulde og forvirrede udtryk - oprører ham så meget, at han beslutter at tage til New York for at hjælpe dem.

Det bliver starten på et nyt liv for David og hans kone. De oplever utrolige ting blandt de kriminelle teenagebander og narkomaner i storbyens mest belastede kvarterer. Ikke mindst oplever de kraften i evangeliet om Jesus. 

Som bonus er der desuden 7 personlige beretninger fra Danmark.

"En ærlig og kompromisløs rapport fra en verden, der fuldt ud kun kan forstås indefra, og det er netop dén vare, præsten David Wilkerson leverer uden slinger i valsen."

TC t-shirts

Betesda sælger forskellige ting, vor alt overskud går til misbrugsbehandling.


T-shirts med korte ærmer 125 kr 

Bestille på Telefon 97 19 63 53 eller kontor@betesda.dk






© Betesda 2017